Konference 28. og 29. september 2023
Om arrangementet
Teknologier præger i stigende grad det velfærdsprofessionelle arbejde med borgere i udsatte positioner. I disse år er det særligt digitale teknologier og deres betydning for arbejdsliv, samt inklusions- og eksklusionsprocesser, der tiltrækker sig opmærksomhed. Men teknologier er vidt forskellige ting. Overordnet set kan teknologi forstås som ”anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver” (Den Danske Ordbog).
Fælles for teknologier er desuden, at de ikke blot er tiltænkte løsninger på bestemte udfordringer eller opfyldelse af behov. De er også udtryk for bestemte problemforståelser og menneskesyn, hvilket betyder, at de er ikke neutrale hjælpemidler, men rummer indlejrede intentioner. Dette rejser spørgsmål om, hvordan teknologierne indgår i inklusions- og eksklusionsprocesser for borgere i udsatte positioner samt hvilke former for professionsudøvelser og hverdagsliv, de fremmer eller underminerer.
Teknologiernes betydning kan dog ikke reduceres til de indlejrede intentioner, da de ikke determinerer teknologibrugernes adfærd. Teknologibrugere har også et handlerum, der til tider bruges til at omgå de bindinger, som teknologier søger at lægge på teknologibrugernes adfærd. Teknologiernes konkrete betydninger bliver altså også til de praksisser, de indgår i. En fremtrædende måde at begribe teknologierne i praksis er aktør-netværksteoriens forståelse af teknologi som ikke-menneskelige aktører, der i sociale sammenhænge fungerer som aktører på linje med mennesker. Teknologierne er ikke bare passive rekvisitter, men i stedet aktører der har indflydelse på det sociale samspil.
Set i dette lys må teknologier forstås som medskabere af arbejdet med borgere i udsatte positioner. I forlængelse heraf kan det være væsentligt at forholde sig til, hvordan relationsdannelse og relationsbaseret arbejde udfolder sig, når aktørerne i arbejdet også omfatter ikke-menneskelige aktører som f.eks. en computer, et it-system, en kørestol eller et par VR-briller.
Teknologier er selvsagt også medskabende i hverdagslivets sociale relationer for borgere i udsatte positioner såvel som for alle andre. Eksempelvis skaber teknologierne nye kommunikationsformer og øget mobilitet, som muliggør nye sociale relationer, deltagelsesformer og fællesskaber, for dem der er i stand til at benytte sig af teknologierne.
Uanset, hvilket perspektiv der anlægges på teknologier, er det sikkert, at teknologier er et uomgængeligt vilkår i det professionelle samarbejde med borgere i udsatte positioner og disse borgeres hverdagsliv. NUVO-konferencen 2023 har derfor til formål at undersøge og diskutere betydningen af teknologierne og deres øgede rolle i arbejdet med borgere i udsatte positioner. Vi ønsker dermed at bidrage til at styrke vores forståelser af de muligheder og udfordringer, som teknologierne skaber for såvel borgere i udsatte positioner som professionelle, der samarbejder med disse borgere
Program
Torsdag den 28. september
9.00 - 9.30
Velkommen til med kaffe, te og brød
9.30- 10.00
Velkomst og introduktion til konferencen v/ Marianne Staal Stougaard ph.d. (UCL) og Kristian Relsted Fahnøe Ph.d. (KP)
10.00 - 11.00
Velfærdsteknologi v/ Anna Marie Lassen ergoterapeut og ph.d. (UCN) Oplægget vil give perspektiver på hvordan, vi kan forstå velfærdsteknologi indenfor professionsarbejdet i praksis. I Danmark og mange andre lande tester og implementerer kommuner forskellige velfærdsteknologiske løsninger for at understøtte de udfordringer velfærdssamfundet står overfor. Men hvad betyder velfærdsteknologierne for borgerne, professionsmedarbejderne og de serviceydelser teknologierne bliver en del af? Dette samt hvilken rolle 2 velfærdsprofessionerne får i implementeringsprocessen af velfærdsteknologi giver oplægget et bud på. Afslutningsvis præsenteres perspektiver på hvilken betydning professionsmedarbejderne får i kvalitetssikringen af fremtidens velfærdsydelser med velfærdsteknologi.
11.15 - 12.15
Digitalisering som relationer v/ Anne Marie Dahler cand.rer.soc. Ph.D. og Marie Leth Meilvang, Ph.D. (UCL) I det fagprofessionelle arbejde anskues teknologier og digitalisering ofte som noget, der vanskeliggør eller står i stedet for mellemmenneskelige relationer og relationsarbejde, mens det også i nogle sammenhænge forstås som noget, der kan understøtte relationer. Med afsæt i forskellige projekter, viser vi hvordan digitalisering og relationer kan forstås som sammenflettede eller forbundne i teori såvel som professionel praksis.
12.15 - 13.15
Frokost
13.15 -15.00
Præsentationer og workshops – se særskilt program.
15.00 - 15.15
Kaffe/te – kagebord
15.15 -16.15
Fremvisning og afprøvning af VR-teknologi’. V/ Jacob Hedegaard (Praksis og Innovationshuset) & Kristian Nøhr Jensen (KPLæringslab) 3
16.30-17.30
Digitale teknologier – perspektiver for voksenområdet v/ Søren Langager (Emeritus, DPU/Aarhus Universitet) I de senere år er digitale teknologier begyndt at vinde indpas inden for de specialiserede socialområder. I oplægget beskriver og analyserer jeg grundlæggende træk ved de digitale teknologier, som eksemplificeres via forskellige måder, de kan inddrages i praksis ift. borgere med kognitive, sensoriske, mentale og fysiske vanskeligheder. Undervejs knyttes an til etiske og sociale overvejelser over de digitale teknologiers muligheder og barrierer i forhold til voksne udsattes dagligliv, herunder begrebet selvhjulpenhed. Afslutningsvist nogle kritiske bemærkninger til hvordan digitale teknologier i stigende grad anvendes som socialpolitiske styringsredskaber i form af øget brug af algoritmer.
19.00
Festmiddag
Workshops
-
Velfærdsteknologiernes påvirkning af professionsudøvelsen/ Inklusions- og eksklusionsprocesser i forhold til borgerens brug eller ikke brug af teknologier
Rum: Jørn Utzon Salen
13.15 – 14.00
Dialogworkshop: Moderator: Lisbeth LarsenNår uddannelse, praksis og forskning mødes om velfærdsteknologi
Thomas Heegaard Christensen UCN & Thomas Warring Stubben, UCNProfessionsteknologier og hjælpemidler har siden 2014 i forbindelse med 2. praktik haft en markant placering i bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. På forskellig vis har vi ved UCN Pædagogik arbejdet med at udvikle måder, hvorpå vi kan undervise i velfærdsteknologi uden, at det får karakter af ”tørsvømning” i form af fortællinger om brug af velfærdsteknologier og ej heller blot som fremvisning af forskellige velfærdsteknologier, der findes på markedet lige nu. Vi oplever at vores samarbejdspartnere ift. praktikkerne finder det vanskeligt at støtte vores studerende i arbejdet med velfærdsteknologier i forbindelse med praktikkerne i den social- og specialpædagogiske praksis. Ligeledes kan det være vanskeligt for de pædagogiske tilbud at finde tid til at orientere sig og følge udviklingen på det velfærdsteknologiske område, og dermed have mulighed for at tilbyde borgeren det bedste velfærdsteknologiske løsninger. I forskningsregi opleves det ydermere til tider, at det er vanskeligt at finde pædagogiske tilbud, der ønsker at prioritere at indgå i forskningsprojekter. Ligeledes kan det, som på alle andre forskningsområder, være vanskeligt at få implementeret forskningen i uddannelsen og pædagogiske praksis. I 2. praktik på den social- og specialpædagogisk specialisering har vi på 3 pædagoguddannelsen i Aalborg samlet studerende, praktikvejledere, studievejledere og forskere til en fælles læringsplansdag for at forbinde de løse ender. På dialogworkshoppen på UC-NUVO vil vi formidle, hvordan vi har forsøgt at gøre det, og hvor godt det er lykkes. Ydermere vil vi drøfte hvordan uddannelse, praksis og forskning i højere grad kan komplementere hinanden.
14.10 – 14.55
Forskningsworkshop: Moderator: Marie Louise LauridsenImplementering af Tablets som supplerende alternativ kommunikation (IT-SAK)
Thomas Warring Stubben, UCN & Lisbeth Nielsen UCNNøgleord: Velfærdsteknologi, kommunikation, medborgerskab, identitet, voksne med udviklingshandicap
Workshoppen tager afsæt i udviklingsprojektet IT-SAK (Implementering af tablets som supplerende alternativ kommunikation). Med udgangspunkt i praksisfortælling og observationer var formålet med projektet dels at øge borgere med udviklingshandicaps mulighed for medborgerskab og medbestemmelse, og dels at udvikle en samskabende implementeringsstrategi med pædagogisk praksis på et botilbud for borgere med udviklingshandicap og begrænset verbalsprog. Med afsæt i handicapkonventionen udviklede pædagogerne i projektet forskellige pædagogiske tiltag og praksisser ved brug af forskellige apps, som på forskellig vis bidrog til at understøtte borgernes autonomi, selv-og medbestemmelse, samt deres identitetsdannelse og inddragelse i hverdagen. I projektet arbejdede vi samtidig på at udvikle en implementeringsstrategi og implementeringspraksis, der var drevet af initiativ fra borgeren og det pædagogiske personale. Til dette formål udviklede vi en 3-fasemodel (afdækningsfaser, initieringsfase, implementeringsfase), der involverede det pædagogiske personale gennem tre forskellige grupperinger (interessegruppe, tovholdergruppe og medarbejdergruppe). Hver af disse havde forskellige opgaver og ansvar i implementeringsfasen og varetog forskellige afgrænsede opgaver i afdæknings- og initieringsfasen. I workshoppen vil vi formidle projektets fund og drøfte perspektiver på simple teknologiers potentialer og begrænsninger for borgere med begrænset verbalsprog. Ydermere vil vi drøfte kvaliteter og faldgruber i forhold til implementeringsstrategier i pædagogisk praksis.
-
Væredygtighed uden uddannelse eller job på udsatte voksenområdet
Rum: Henning Larsen 2
13.15 – 14.00
Forskningsworkshop: Moderator: Tim Vikær AndersenOm unges oplevelser med ”bivirkninger” af diagnoseteknologien
Anthon Sand Jørgensen, VIANøgleord: Velfærdsteknologi, diagnosticering, udsathed, identitet, socialpædagogik
Baggrund:
Flere unge får en psykiatrisk diagnose. Disse stilles med baggrund i WHO´s Diagnosemanual: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (Bertelsen 2006), der kan ses som en velfærdsteknologi til at klassificere og diagnosticere individer som værende syge/afvigende. Diagnoseperspektivet er blevet en del af vores kultur og viser sig på forskellige måder, bl.a. via øget udbredelse og indflydelse ift., hvordan menneskers adfærd, lidelser og mistrivsel kan forstås. Diagnosemanualen som teknologi er dermed ikke en neutral teknik, men kan få betydning for unge i udsatte positioner.Formål:
Oplægget vil belyse, hvordan unge oplever hverdagslivet med diagnoser. Der er fokus på at undersøge og beskrive, hvilken betydning dette har for de unges identitetsdannelse og dermed indvirker på unges oplevelser med at indgå i forskellige sociale relationer.Metode:
Oplægget tager udgangspunkt i kvalitative undersøgelser af henholdsvis WHO´s diagnosemanual, og unges fortællinger om det at leve med en psykiatrisk diagnose. Oplæggets analyser er inspireret 5 af Brinkmann (2015), der peger på, at diagnosekulturen kan skabe implikationer for individets sociale praksis. Det kan fx omhandle det at have en diagnose – en objektgørelse af sygdomme. Et andet aspekt omhandler diagnoser som en identitetsmarkør – eks. det at være ADHD’er. Diagnoser kan også indbefatte et handlingsaspekt, hvor man lærer at performe i synk med diagnosens symptomer – det at gøre diagnosen. Konklusioner/resultater: Diagnoser hjælper ikke altid unge i mistrivsel. Der eksisterer også en bagside/’bivirkninger’, som bl.a. kan indebære, at diagnosticering kan skade identitetsdannelsen. Sådanne skader kan betyde, at unge får psykosociale vanskeligheder. Undersøgelsen viser imidlertid også unge, der forsøger at deale med diagnoser på forskelligvis – herunder gerne vil af med sin diagnose. Reference: Bertelsen, A. (2006) WHO ICD –10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Klassifikation og Diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark. Brinkmann, S. (2015). Diagnoser som epistemiske objekter. I: S. Brinkmann & A. Petersen (Red.), Diagnoser: Perspektiver, kritik og diskussion. Klim.
Program
Fredag den 28. september
Kl. 7.00-9.00
Morgenmad
8.30 – 9.30
FØLGESKAB OG FÆLLESSKAB – INKLUSION OG EKSKLUSION v/ Marianne Kragmann (Leder, Cafè Paraplyen, KFUM’s Sociale arbejd), Tue Ernø Nielsen (Afdelingsleder, Kirkens Korshærs varmestue i Nørregade), Lene Djurhuus (Borgerservicechef, Odense Kommune) Med udgangspunkt i et forskningsprojekt og et efterfølgende pilotprojekt om fremskudt borgerservice i Odense Kommune fortæller oplægsholderne om borgernes udfordringer med at navigere i det digitaliserede Danmark og om værestedets rolle som bindeled til den digitaliserede forvaltning.
9.45 – 11.15
Præsentationer og workshops – se særskilt program.
11.30 – 12.30
“Har du ikke kigget i din e-boks?” Når borger og professionel mødes i en digitaliseret forvaltning. v/ Matilde Høybye Mortensen, Docent ved Forskningscenter for Ledelse, organisation og samfund, Via University College og Liesanth Yde Nirmalarajan, Ph.d. studerende ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Hvordan inddrages og inkluderes udsatte forældre med en sag i familieafdelingen i den digitale forvaltning? Hvilke kompetencer kræver det?
12.30
Frokost og farvel!
Pris 3250,00 kr. ex moms – tilmelding inden 1. juli 2023 - Tilmeld dig her