Velkommen til UC Netværket på Udsatte Voksen området

Netværket blev etableret i 2012 som et fælles forum for undervisere, konsulenter og forskere ved professionshøjskolernes sociale-, sundheds- og pædagogiske uddannelsesområder. Netværket har fokus på at etablere samarbejde på tværs af UC’erne om: uddannelse, undervisning, udvikling- og forskning indenfor det sociale-, sundheds- og pædagogiske fagområde.

NYT: NUVO konference 25. & 26. september 2025

Deadline for tilmelding 1. juli 2025
Konferencetema:

Diversitet og sociale kategorier under forandring – muligheder og udfordringer for voksne i udsatte positioner og de fagprofessionelles praksis 

Aktiviteter

Netværket afholder seminar en gang årligt som et to dages internat om igangværende aktiviteter på udsatte området. Vi modtager gerne forslag til temaer for næste seminar og nyt på området voksne i udsatte positioner.

Netværket har som intention at etablere interessenetværk på særlige områder. På seminaret er dels oplæg fra eksterne oplægsholdere i plenum, og der er workshops for interne deltagere. I workshops kan du få mulighed for at præsentere projekter, der er interessante at få feedback på og diskutere med andre med interesse for det samme område. Workshops oplæg kan vise nye ideer frem eller fund fra færdige projekter. Det kan ses som en øvebane, hvor det er ufarligt at fremlægge og diskutere blandt ligesindede.

Oplæg kvinde _ sløret

Interesseområde

Samarbejdet i netværket skal bidrage til udvikling og forskning indenfor udsatte voksen området med henblik på fortsat kvalificering indenfor udsatte-området på grund- efter- og videreuddannelser.

Netværkets interesse retter sig specielt mod voksne mennesker i udsatte positioner og mod voksne med særlige behov ud fra særlige kontekster på steder, hvor menneskets hverdagsliv udfoldes. Det kan være hjemme, på arbejdspladser og i professionelle og organisatoriske settings som bofællesskaber og aktivitetshuse for handicappede som f.eks. mennesker der er psykisk sårbare og mennesker med funktionsnedsættelse.

LYDEN AF NUVO 

Seneste podcast   

LYT HER

Velfærdsteknologier og digitale teknologier i arbejdet med voksne i udsatte positioner

SUN, 12 NOV 2023 14:00:00 -0500 ◦ 47 MINUTES

Teknologier præger i stigende grad det velfærdsprofessionelle arbejde med borgere i udsatte positioner. I disse år er det særligt digitale teknologier og deres betydning for arbejdsliv, inklusion og eksklusion, der tiltrækker sig opmærksomhed. Fælles for teknologier er, at de ikke blot er tiltænkte løsninger på bestemte udfordringer eller opfyldelse af behov. De er også udtryk for bestemte problemforståelser og menneskesyn. Det betyder, at de er ikke neutrale hjælpemidler, men rummer indlejrede intentioner. Det rejser spørgsmål om, hvordan teknologierne indgår i inklusions- og eksklusionsprocesser for borgere i udsatte positioner og hvilke former for professionsudøvelser og hverdagsliv teknologierne fremmer eller underminerer.